Skoleårene er nogen af de allervigtigste for vores børn og unge. Det er her, deres fremtid formes, og hvor de lærer at blive en del af vores fælles samfund. Derfor er det helt naturligt, at politikere og samfundsdebattører bruger meget energi på at diskutere, hvad vi kan gøre for at sikre, at de skoler, vi hver morgen afleverer vores børn i, er klar til at tage det store ansvar på sig.
Indlægget er bragt i Bygge- og Anlægsavisen den 4. januar 2019.
Men selvom undervisningsplaner, kulturkanoner og længden på skoledagen er vigtige emner at diskutere, må vi ikke glemme de fysiske forhold, som skal danne rammen om den enkelte elev.
En opgørelse fra OECD fra 2016 viser nemlig, at danske børn er nogle af de elever, som opholder sig allermest i skolen. Derfor mener jeg, at det er en af vores fornemmeste opgaver i bygge- og anlægsbranchen at sikre, at vores børn kan gå i skole i et godt, sundt og sikkert undervisningsmiljø.
Hver fjerde folkeskole har dårligt indeklima
Realiteten er desværre, at indeklimaet i danske folkeskoler er i en kritisk tilstand, som de færreste ville byde deres børn med åbne øjne. En stor undersøgelse fra DTU Byg fra 2016 viste, at koncentrationen af CO2 – som er den markør, der oftest bruges til at måle indeklima – er langt højere end de tilladte grænseværdier i over halvdelen af de klasselokaler, der blev undersøgt. En undersøgelse lavet i samarbejde mellem DTU og Realdania har desuden vist, at hele 91 % af klasseværelserne i løbet af en skoledag er udsat for CO2-koncentrationer, som er højere end de tilladte grænseværdier.
De seneste tal fra Arbejdstilsynet vækker også bekymring. De viser, at hele 25 % af landets skoler døjer med dårligt indeklima. Og det går den forkerte vej, for dette tal er steget fra 12 % i 2015 til 21 % i 2016 – før det ramte de 25 % i 2017 og 2018. Det kan vi simpelthen ikke byde vores børn – især ikke når løsningen på problemet er så ligetil.
Indeklima påvirker trivsel og præstationer i skolen
Løsningen på indeklimaproblemet kræver nemlig hverken store politiske diskussioner eller investeringer fra skolernes side. Det er relativt simple problemer, som får lov til at stå på i alt for lang tid på grund af enten manglende viden (dårligt indeklima i klasselokalet kan ikke ses med det blotte øje), eller fordi ansvaret falder mellem to stole. Der er masser af teknisk gode ventilationsanlæg i brug på landets folkeskoler. Men fordi de misvedligeholdes og ikke bliver inspiceret og renset jævnligt, virker de ikke optimalt – og det er børnene, der betaler prisen, for flere studier viser, at indeklima påvirker både børns trivsel og præstationsniveau i skolen.
Ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø har et velventileret indeklima positiv effekt på elevers indlæringsevne, generelle trivsel og sundhedstilstand. Undersøgelser peger på, at elevernes præstationer kan øges med op til 10 %, hvis lufttilførslen øges.
DTU konstaterer for eksempel, at set over et helt skoleliv, kan den faglige forskel på elever, der har siddet i godt indeklima og dem, som kun har kunnet åbne et vindue, være på et helt år. Det vil sige, at vi uddanner A-hold og B-hold udelukkende baseret på, om skolen de har gået på, har et sundt indeklima eller ej. Det er skræmmende at tænke på, når vi – ud fra Blik og Rørs egne stikprøveundersøgelser – ved, at kun 2 ud af 10 folkeskoler får renset deres ventilationskanaler, når der er behov for det. Resten ignorerer det eller er ikke klar over, at kanalerne skal renses.
Jeg håber, at vores folkevalgte politikere vil få øjnene op for, at folkeskolen står over for et helt lavpraktisk problem, som nemt kan løses, hvis der udstikkes nogle regler. Jeg kan garantere, at vi i Blik og Rør vil vi blive ved med at kæmpe for, at der lovreguleres på området for at sikre, at vores børn og unge kan gå i skole under gode og sunde forhold, hvor de kan fokusere på undervisningen og vennerne – uden at miste pusten.