Vi kan spare hele 42.000 ton CO2 om året ved at gøre de offentlige bygninger mere energieffektive, men mange kommuner tøver. Måske fordi de ikke ved, at gevinsterne i høj grad overhaler omkostningerne, skriver Michael Vindfeldt (S) og Henrik W. Petersen, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet, i dette debatindlæg.
Indlægget er bragt på Politiken Byrum den 24. november 2020.
Børnepasning, undervisning og ældrepleje – størstedelen af de velfærdsopgaver, vi betegner som de vigtigste i vores samfund, foregår i kommunale bygninger. Næsten uanset hvor vi er i livet, lægger mange af os vejen forbi de kommunale bygninger i dagligdagen.
Om vi afleverer vores barn i vuggestuen, henter skolebarnet eller besøger vores ældre familiemedlem på plejehjemmet, foregår det i vores fælles, kommunale bygninger.
Det er derfor heller ikke overraskende, at de 98 danske kommuner samlet set udgør landets største bygningsejer og offentlige bygherre. Og da bygninger står for omkring 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug, har kommunerne et stort ansvar for at bidrage til den grønne omstilling.
Kommunernes ansvar for omstilling
Et godt sted at starte er at kigge på indeklimaet i kommunernes bygninger.
På både folkeskoler, daginstitutioner og plejehjem oplever ansatte og borgere dagligt gener som følge af ringe luftkvalitet og dårligt indeklima. En undersøgelse fra 2017 dokumenterede, at grænseværdien for CO2-indhold i luften blev overskredet i 91 procent af de klasseværelser, der blev undersøgt, på et tidspunkt i løbet af skoledagen. Samlet set var der dårlig luft næsten halvdelen af skoledagen i fyringssæsonen.
Det er veldokumenteret, at dårligt indeklima har konsekvenser for både trivsel, indlæring og antal sygedage. Faktisk har studier vist, at dårligt indeklima kan hæmme indlæringen med et år, når man kigger på et helt skoleliv.
Bedre indeklima for 4 kroner om dagen
En af de største barrierer for investeringer i bedre indeklima er forestillingen om, at kommunernes økonomi ikke vil kunne bære udgifterne. Men flere cases viser, at gevinsterne i høj grad overhaler omkostningerne indenom.
På Bornholm har man beregnet de samlede omkostninger til en renovering af alle øens folkeskoler med fokus på at sikre et godt undervisningsmiljø og indeklima. Da det kom til etablering af den nødvendige ventilation, viste det sig, at det kun ville koste mellem 2,8 og 4 kroner om dagen per elev ved en afskrivning over 30 år, når man medregner både anlægs- og driftsomkostninger.
Det svarer til mellem 600 og 800 kroner om året per elev, ud af de mellem 50.000 og 80.000 kroner om året, som det typisk koster at have en elev i folkeskolen. Faktisk peger beregninger på, at der kan være god samfundsøkonomi i at investere i indeklimaforbedringer i skoler, når de afledte effekter som reduceret sygefravær for både elever og ansatte regnes med.
Grønne gevinster
Udover de åbenlyse gevinster ved et bedre indeklima for både trivsel, sundhed og kommunernes budgetter, er der ligeledes store fordele at hente på energiregnskabet. Knap to tredjedele af den offentlige bygningsmasse er opført før 1980 og dermed uden synderligt hensyn til energikrav og -effektivitet.
Ifølge Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren – som på regeringens opfordring har set på CO2-reduktionsmuligheder i branchen – kan man spare hele 42.000 ton CO2 om året ved at gøre de offentlige bygninger mere energieffektive ved at nedbringe energiforbruget til opvarmning.
Vi vil derfor komme med en opfordring til kommunalbestyrelser landet rundt: kom i gang med investeringerne i grønnere bygninger!
Gevinsterne vil være flerfoldige, og både borgere, klima og budgetter vil være taknemmelige for de nye kommunalpolitiske vinde.