Ventilationen er for dårlig i halvdelen af danske skoler, og det går ud over børnenes trivsel og indlæring. Derfor bør indeklimaet sættes på dagsordenen til gavn for både elever, lærere og samfundsøkonomien, skriver Henrik W. Petersen og Jørn Toftum.
Indlægget er bragt på Altinget den 4. december 2020.
På verdensplan er danske folkeskoleelever nogle af dem, der tilbringer mest tid i skolen. Med de 10.960 timer, som danske skoleelever i gennemsnit tilbringer i folkeskolen i løbet af et skoleliv, svarer det til, at de bruger cirka 20 procent af deres vågne timer i skolen.
Derfor er indeklimaet i de bygninger og lokaler, de opholder sig i, af allerstørste betydning. Og desværre peger en lang række rapporter og studier på, at indeklimaet i danske folkeskoler er alt for dårligt.
Tallene er bekymrende
Omfattende undersøgelser af luftkvaliteten i danske folkeskoler viser, at ventilationen er utilstrækkelig i omtrent halvdelen af skolerne. Selvom der findes veldokumenterede løsninger, som kan sikre en god luftkvalitet, må mange klasseværelser stadig tage til takke med brugerstyret manuel ventilation – altså et vindue.
Det er derfor desværre heller ikke overraskende, at koncentrationen af CO2 i op mod 91 procent af danske klasseværelser er højere end de anbefalede grænseværdier. Nu hvor vi nærmer os den kolde tid – og særligt med en pandemi i omløb – er det simpelthen ikke tilstrækkeligt.
Tallene er særligt bekymrende, når vi samtidig ved, at børn er mere påvirkelige over for dårligt indeklima end voksne, og at dårligt indeklima går ud over børnenes trivsel og indlæring. Vi ved også, at et højt CO2-niveau i klasseværelserne kan have en negativ effekt på børnenes mentale funktion.
Godt indeklima kan godt betale sig
Men hvad er så løsningen? Først og fremmest mener vi, at det er på tide, at indeklimaet kommer højere op på kommunernes prioritetsliste. Vi er ikke blinde over for, at kommunerne er hårdt spændt for økonomisk, og at der nogle gange skal prioriteres benhårdt. Men godt indeklima er simpelthen for vigtigt til at blive nedprioriteret.
Samtidig peger studier på, at det faktisk godt kan betale sig at investere i indeklimaet. Forbedret indeklima kan nemlig have en positiv afledt effekt på samfundsøkonomien, både for kommuner og staten, fordi højere præstationer blandt eleverne kan resultere i, at de bliver mere veluddannede og produktive voksne. Og samtidig kan bedre indeklima medføre mindre sygefravær for både elever og lærere.
Herfra skal der derfor lyde en opfordring til politikerne – både på Christiansborg og i kommunalbestyrelserne – om at sætte indeklimaet højere på dagsordenen. Vi er overbeviste om, at det vil kunne betale sig, og at det vil skabe bedre forhold for børn og undervisere i landets skoler.