Oprindeligt bragt i Danske Kommuner den 28. april.
I det danske samfund står vi overfor en grundlæggende udfordring, hvor vi skal formå at løfte både vores globale klimaforpligtelser, styrke vores velfærdssamfund og samtidig gøre det indenfor en snæver økonomisk ramme. Det kræver løsninger, hvor der tænkes i både den økonomiske, sociale og grønne bundlinje. Energieffektiviseringer kan bidrage til at sætte tre streger under bundlinjen, hvor den kommende økonomiaftale er lakmusprøven på, hvorvidt vi i fællesskab formår at løfte udfordringen.
Den danske regering er af EU forpligtet til at holde det offentliges udgifter i en strukturel balance, der gør, at kommuner og regioner skal holde sig inden for anlægsloftet. Det er et vigtigt finanspolitisk styringsredskab for regeringen, men midt i en europæisk corona- og klimakrise bør der slækkes på rammerne.
Netop derfor var anlægsloftet suspenderet i 2020. Det var fornuftigt – og det bør gælde i en længere periode for de grønne investeringer. Vi får nemlig hverken kommunerne eller regionerne med, hvis de ikke har mulighed for at investere i omstillingen rundt omkring i det danske land.
Og omstillingen kræver store investeringer. Syv ud af ti kommunale bygninger har et dårligt energimærke, og renoveringsefterslæbet i de offentlige bygninger estimeres at være på svimlende 70 mia. kr.
I dag er visse energieffektiviseringer undtaget anlægsloftet, men definitionen af energirenovering er så snævert defineret, at meget få energirenoveringsprojekter rent faktisk formår at blive undtaget for anlægsloftet. Derfor kan én vej at gå være, at flere energirenoveringer i fremtiden undtages for anlægsloftet, så vi sikrer, at også kommuner og regioner kan bidrage til den grønne omstilling.
Nogle kommuner har faktisk allerede den fornødne kapital stående på bankkontoen, som de bare ikke må bruge på grund af anlægsloftet, mens andre kan låne dem billigt via statslige eller private finansieringskilder. Og kommunerne vil gerne i gang, for ikke nok med at de kan bidrage positivt til den grønne omstilling, så kan energirenovering også reducere driftsomkostningerne for kommunerne til energi, som kan bruges på andre mere fornuftige projekter i kommunerne. Energirenoveringsprojekter er nemlig økonomisk rentable og kan hentes hjem over en årrække.
Kommunerne er Danmarks største bygningsejer med ansvaret for hele 30.000.000 kvadratmeter. 79 % af det offentliges bygningsmasse er ejet af kommunerne, der i modsætning til statens bygninger ikke har et årligt renoveringskrav. Det er paradoksalt, når hovedparten af de kommunale bygninger har dårlige energimærker: 70 % har energimærke D, E, F eller G.
Dansk Byggeri har i en rapport fra 2019 påvist, at det er muligt at spare 200.000 tons CO2, hvis bygningsmassen løftes med to energiklasser. Det er fire gange så meget som den grønne boligaftale. Ud fra et klimaperspektiv bør der derfor satses massivt på at løfte bygningsmassen. Klimarådets formand, Peter Mølgaard, har også peget på energirenoveringer som en hovedprioritet, hvis kommunerne vil gøre en forskel i den grønne omstilling.
Den dårlige kommunale bygningsmasse afspejler sig også i indeklimaet: I ni ud af ti klasselokaler er der i dag et ringe indeklima. Det påvirker koncentrationsevnen og indlæringen hos skoleeleverne, og i løbet af en tiårig folkeskolegang vil en elev i et skolelokale med dårligt indeklima miste, hvad der svarer til et helt års skolegang.
Et usundt indeklima kommer også til udtryk i flere sygedage blandt eleverne og forringer derfor velfærden markant. Derfor kan en kommunal renoveringsbølge også bidrage markant til den sociale bundlinje.
Regeringen har sammen med kommunerne i den kommende økonomiaftale en oplagt mulighed for at rykke på kommuner og regioners bidrag til den grønne omstilling og samtidig give velfærden på tværs af landet et positivt løft. De kommunale og regionale bygninger er vel at mærke rammen for hele den danske velfærd og for hundrede tusinder kommunale og regionale medarbejdere.
Det haster med at trække i arbejdstøjet og gøre noget ved de kommunale og regionale bygninger – og det bidrager positivt til både den grønne, den økonomiske og den sociale bundlinje. Vi glæder os derfor til at se resultatet af forhandlingerne om den kommende økonomiaftale!