Igen og igen har omfattende undersøgelser vist, at indeklimaet i danske skoler og daginstitutioner er for dårligt. Det går ud over elevernes, lærernes og pædagogernes trivsel og sygefravær og over elevernes udbytte af undervisningen.
Indlægget er oprindeligt bragt i Ingeniøren d. 20. juni 2023.
Det var oplægget til en livlig debat ved det nyligt overståede folkemøde, hvor Blik og Rørarbejderforbundet havde samlet repræsentanter for elever og lærere, pædagogerne, en borgmester som ansvarlig for kommunens skolebygninger og et medlem af Folketinget, som overordnet udstikker de rammer, kommunerne kan agere inden for, også på skole- og daginstitutionsområdet. Derudover deltog DTU som vidensinstitution. Vi har ved DTU gennem de seneste 20-25 år gennemført et utal af indeklimaundersøgelser i skoler. Endvidere deltog DCUM i debatten.
Sådan ser det ud
Det står stadig ikke for godt til med skolernes indeklima. Klasselokaler skal rumme et forholdsvist stort antal elever på et begrænset areal og belastningen er derfor så voldsom, at det i ældre skoler er svært at tilføre tilstrækkelig luft til at fortynde og fjerne den forurening, der genereres. Mellem 40 og 50% af danske klasseværelser lever ikke op til de gængse retningslinjer for luftkvalitet og ca. 20% overskrider Arbejdstilsynets “røde linje” for, hvornår en skole får et påbud. Problemet opstår især om vinteren, når udetemperaturen er lav og klasselokalets vinduer ikke bliver åbnet, fordi det så bliver for koldt eller det trækker. Den seneste landsdækkende undersøgelse fra 2021 viste, at ca. 40% af de mere end 700 deltagende klasser ikke havde et fungerende ventilationsanlæg og at luftkvaliteten var utilstrækkelig i mere end halvdelen af klasserne. Danske skoleelever er tæt på den internationale top, når det handler om skoletid, så der tilbringes mange timer inden døre i skolebygninger.
Konsekvenserne
Dårligt indeklima i klasseværelset har betydning for elevernes oplevelse af indeklima og for forekomsten af forskellige indeklimasymptomer som f.eks. koncentration, træthed og lyst til at deltage i skolearbejdet. Eksempelvis kan elevernes gennemsnitlige præstation af skolearbejde forbedres med mere end 10%-point ved at forbedre luftudskiftningen i klasseværelset, så den svarer til det, de fleste voksne har på deres arbejdsplads. En tilsvarende gevinst kan opnås ved at undgå, at temperaturen bliver for høj.
Vi har ved DTU sammenlignet resultatet af nationale test for elever i skoler med og uden et ventilationsanlæg. Med et ventilationsanlæg var scoren signifikant højere end uden. Senest var vi i 2021 med i en stor undersøgelse, som i alt involverede mere end 20.000 elever. Når eleverne var ude i frikvarteret og fik luftet godt ud i pausen, var de 6% bedre til at løse en lille koncentrationstest, deres oplevelse af klasseværelsets indeklima blev bedre, de oplevede færre symptomer og de var mere motiverede for skolearbejdet.
Økonomien udfordrer
Omtrent 90% af skolernes BBR-areal er opført før 1995, hvor der kom specifikke krav til klasselokalers ventilation. Hvis problemet med dårligt indeklima skal kommes til livs, ligger der derfor en stor renoveringsopgave og venter. De færreste kommuner kan løfte den økonomiske byrde med et hurtigt greb i kommunekassen og derfor kræver det kortlægning af behov og langsigtet budgetplanlægning at imødegå problemet.
Tilbage i 2015 angav 60% af kommunerne, at renovering, ombygning og vedligehold udgjorde en del af deres anlægsplaner for folkeskolen. I løbet af debatten beskrev Hvidovres borgmester, hvordan renovering af blot en enkelt skole belastede budgettet og at det derfor ville tage en længere årrække at komme i mål med samtlige kommunens 10 skoler. Men der var generel enighed om, at det var nødvendigt at gøre noget – både på kommunalt plan og landspolitisk.
Indeklima er meget andet end luftkvalitet, men for høj CO2-koncentration i indeluft som følge af utilstrækkelig ventilation er den helt store synder. Det danske ventilationsfirma Exhausto har beregnet, at for en skole med 500 elever vil det koste kr. 340,- per elev per år for installation, drift og vedligehold. For en 20 årig periode beløber det sig til 3.4 mio kr.
Gevinsten ved at installere ventilation vil så til gengæld løbe op i 18 mio kr., akkumuleret over samme periode, afhængigt af hvor skidt det står til, inden skolen renoveres. Gevinsten kommer fra bedre indlæring og mindre sygefravær blandt elever og lærere. Det viser beregninger med et værktøj, DTU udviklede sammen med det økonomiske konsulenthus Incentive og Realdania.
Skolernes indeklima bør derfor ses som en investering i stedet for som en udgift. Problemet kan være, at det er forskellige kasser, der skal lægge ud og som høster gevinsten og at det varer meget længere end kommunernes budgetlægning, inden indtægterne kan ses. Samtidig er det også vigtigt at understrege, at det ikke kun handler om økonomi, men endnu mere om elevernes velbefindende og om at give dem nogle gode betingelser i skolen. Flere undersøgelser har vist, at mange daginstitutioner ligeledes har udfordringer med indeluften og at pædagogernes sygefravær forårsaget af luftbårne sygdomme (luftvejsinfektioner) er markant større end for andre faggrupper. Øget ventilation i daginstitutioner kan således også bidrage til at reducere sygefraværet.
Lovgivning efterlyses
Det stod klart, at repræsentanterne for de forskellige grupper ønsker tydeligere lovgivning på området. Eleverne har svært ved at forstå, at de skal tages som gidsler i en situation, der har været diskuteret så længe, men uden større politisk handlekraft. Udfordringen er blandt andet, at skolebygningerne falder mellem to stole – kommunerne har ansvaret, men ikke de økonomiske muskler til at løfte den store renoveringsopgave. Folketinget er tilbageholdende med at lovgive og påbyde kommunerne at handle, fordi det vil udløse krav fra kommunerne om finansiering. Samtidig er anlægsloftet en barriere for de kommuner, der ellers har tilstrækkelig økonomi til at gøre noget.
Debattens store spørgsmål var – vil politikerne bygge luftkasteller eller vejre morgenluft? For alles skyld må vi håbe det sidste. Der har været meget snak de seneste mange år og det er tid til at handle. Løsningerne er der, men som altid er der mange poster i kommunernes budgetter, der skal prioriteres.